SE NY PRESSEMEDDELELSE UNDER GALLERI

Juli: ​Det startede med et duojob i Holstebro til kl. 1 om natten. Der er langt hjem. Så går tyren til Tyringe i Sverige, hvor jeg skal synge i Åparken til 25 års jubilæum med Wrambjers. Sten og Stanley  kommer også, samt flere andre spændene kunstnnere.

Juni: ​Bare sommeren ville komme. Der er mange folk på Bakken, men de går hjem om aftenen, når det bliver koldt. Jeg har været en tur i Nordjylland. Lige et smut forbi SIFA Bingo for at lave 3 optagelser. Spillejob i Sindal for 300 pensionister. Besøg på diverse radiostationer. Job i stiv kuling i Give. Godt man ikke havde paryk på. Det var hamrende koldt. AMFI i Breginge til Sct Hans - som jeg har været de sidste 3 år. Danseaften med over 300 danseglade mennesker til bal i Store Merløse Hallen. Og så har jeg været i studiet med Acoustic for at lave 5 numre til PR. Countrysange saføli :-)

Maj: Måneden starter fint - der er masser at lave. Bl.a. en tur i Forum i Horsens for at synge for 700 pensionister. Jeg mødte Kurt Ravn. Han skulle synge før jeg kom på scenen, så de var varmet godt op. Hele salen gyngede - herligt. Så er der skudt gang i et nyt projekt i STC Studiet i København. Et album med gamle hits, som får en renæssance. Glæd jer.

April: Så starter vi på Bakken i Høkassen, Jesper og jeg. Påsken er kold, men vi kører fra kl.16-21, så er der stadig folk. Det forår lader vente på sig. Claus og jeg har været i Søllested Hallen. Det er ikke sidste gang jeg skal synge der. Hvor var det et skønt publikum. Jeg har hidtil ikke haft meget på Sydhavsørerne. Håber det vender. Så har jeg været en tur i STC Studiet i København for at snakke om en ny plade. Mere om det senere. Samtidig er jeg ved at lave et hyt album hos Stefan i Sverige, men han har travlt, så det bliver måske først udgivet til næste forår. Vi får se. Kalenderen ser fin ud allerede nu, så det tegner lovende.

Marts: ​Fint med jobs i måneden, skønt det er først på året. Mit countryalbum sælger stadig godt når jeg er ude. Den 25. var vi til stor Dansktopfest i Herning, men desværre fik jeg ingen pris denne gang. Men et flot show var det og vi glæder os til næste år.

Februar:​ Vi startede februar godt. Job i Tømmeruphallen med Klaus (fra Klaus og Servants), Karin, Jan Schou og mig selv. 600 humørfyldte pensionister og en skøn eftermiddag. Vi måtte desværre skynde os videre. Men til et ligeså fedt job i Glud, hvor  et fyldt forsamlingshus holdt Kjørmesgilde. Efter et kvarters overtid, og 2 ekstranumre blev det til stående applaus og vi kunne køre hjem i løftet stsemning. Er det ikke bare herligt :-)
​Så fik jeg pludselig en mail fra DANSKTOPPRISEN. Jeg er nomineret til prisen Den bedste kvindelige dansktop kunstner 2017. Jeg kan ikke få armene ned.​ Det skal afgøres den 25. marts i Boxen i Herning.

Januar 2017: ​Så har vi taget hul på et nyt år. Allerede nu ser det ud til at blive rigtig godt. Der er mange jobs i støbeskeen. Januar plejer at være lidt stille, så der er afsat tid til nye sange og nye tiltag. Jeg er begyndt at synge med mit gamle band LOVEBIRDS, som nu spiller country. De hedder ACOUSTICS Countryband og I kan godt glæde jer til at høre med fra den kant. Samtidig skriver jeg tekster til mit nye danske album.
Jeg nåede også lige at være stand-in for Katrine i Fede Finn, da hun måtte melde afbud pga sygdom. Det er godt at vi kan hjælpe hinanden.

Jeg vil gerne ønske jer alle en rigtig glædelig Jul og et godt Nytår. Det har været et forrygende år for mig. En pris i januar ved showet Dansktopprisen 2016. Så mit Countryalbum i maj. 110 skønne jobs over hele landet og i Sverige. Jeg glæder mig til 2017.

December: Så er julemåneden startet med fuld fart på julejobbene. Det er en herlig tid, hvor alle folk er glade. Jeg elsker at synge her til jul. Min sang ligger stadig på Dansktoppen i top 5. Det er tunge drenge jeg kæmper mod :-).

November: Sangen er kommet på Dansktoppen i DR og nu her sidst på måneden ligger den nr. 5. Jeg har også lavet en CD sammen med Søren fra ØerSound, Flemming Werge, Bjarne Lisby og Lille Palle. 10 nyindspillede sange. Det er anderledes numre end man er vant til fra min side.
​Jørgen de Mylius er ved at lave en artikel om mig i Ude og Hjemme - læs den i bladet i begyndelsen af december. Det er en travl tid vi går i møde. Jeg har rigtig mange jobs. Det er jo skønt. :-)

Oktober: ​Så har jeg været i studiet hos Stefan igen. Denne gang har jeg lavet en single med titlen "Den mand jeg vil ha'" 

https://www.youtube.com/watch?v=jZdxlZZDK2I

Teksten fik jeg ideen til da en mand på et spillejob gerne ville være lidt mere for mig end bare venner :-) ..... Singlen er sendt ud til radiostationer over hele landet og jeg krydser nu fingre for at den bliver testet på Dansktoppen alle steder. Jeg har som altid travlt med jobs over hele landet. Har rundet de 100 jobs i min kalender, hvilket jeg synes er utrolig flot.
Efterårets farver har altid fascineret mig og jeg forstår ikke de mennesker der klager over vores årsstider. Vi er jo egentlig heldige - det er aldrig helt ensformigt.
GODT EFTERÅR TIL ALLE.

September:Vi fik lukket Bakken med maner den 4. Nu kan jeg se frem til et efterår med rigtig mange jobs i kalenderen. Den  18. var jeg til optagelse til DK4 i et program der hedder "Syng med og gæt et hit". En forrygende aften med gensyn med flere gamle kollegaer i branchen. Kik med på DK4 den 8. oktober kl. 19.30.
Jeg skal også en tur i studiet i Sverige for at lave en ny dansk single. Mere om det senere.....

Juli og August: Vi havde julemandskongres på Bakken, hvor vi i 3 dage sang glade julesange sammen med julemænd fra hele verden. Jeg sang på Ørbæk marked for en masse glade mennesker i et stort telt. Var i Hurup til udendørskoncert. Heldigvis var vejret godt. Turen gik også til Alsångskväll i Tyringe og Ängelholm i Sverige. Alle steder mange mennesker og en fantastisk stemning. Begge måneder har været hektiske men mange spillejobs og lange ture i spillebussen. Vi fik heldigvis også 9 dejlige dage på Samsø i campingvogn. Det var tiltrængt.

Juni: Jeg må sige at det går forrygende med modtagelsen af mit nye album. De spiller rigtig meget fra det på P5. Det er jeg glad for. Butikkerne har desværre ikke villet modtage albummet til salg. Der sidder nogle i toppen af butikskæderne, der siger at det ikke er salgsbart. DET SYNES JEG IKKE ER I ORDEN. Til jer der gerne vil bestille mit album, så kan I gøre det enten på dvdoo.dk eller ringe til mig eller... send en mail.
​Jobmæssigt gør det strygende. Jeg har aldrig haft så meget at lave før. Pt har jeg flere jobs i kalenderen end jeg havde sidste år, som var mit hidtil bedste.
​Jeg er stadig at finde i Høkassen på Bakken mange lørdage her i sommer. Kik forbi og få en snak og lidt god musik. Jesper og jeg spiller op :-)

Maj:Jeg har været en tur  DR hos Jørgen de Mylius for at få en snak om mit nye album "Country with love". Det kommer i P5 - Hithouse. Det er altid hyggeligt at snakke med Jørgen. Han har en hukommelse som en elefant hvad angår sange, sangere og årstal.
Lyt med den. 31. maj på P5 <3
Det har været en forrygende måned. Johan Isbrand fra Fam. Journalen kom på besøg og fik lavet en fin artikel til bladet. Jeg har fået lavet tv spottet på den gamle ESSO tank i Sorø. Det er blevet rigtig godt. se på linket ▶ 0:26

Jeg har fået sendt mit nye album "Country with love" på gaden. Det er blevet rigtig godt og alle har kun rost det i høje toner.

Jeg har fået et flot anmeldelse fra Norge - læs mere her http://www.forswingende.com/?id=24042014402332

Jeg har været på TV2Øst. Et lille indslag med stor virkning. Det kan mærkes. Se linket her http://www.tv2east.dk/artikler/det-mest-populaere-dansktophit-i-2012-er-fra-holbaek

 

 

 

Nyheder